Hold fast I forventningen

Sommeren er her, Corona-restriktionerne løfter i vores del af verden og vi kan igen se en bredere gruppe af mennesker fysisk.

Måske oplever nogen som mig at udskudte fester nu gør sommerens program intenst pakket i perioder.

Måske er du i forventning til feriestemningen og fejringerne. Eller måske har turbulensen i vores verden det sidste 1 ½ år lagt en dæmper på din forventning til livet.

Hvor end du befinder dig på skalaen i forhold til forventning til livet, og til denne sommer, håber jeg du vil læse med og Helligånden gennem mine ord må fylde dig med en større forventning. Den forventning som kærligheden beskrives til at indeholde i 1 Kor 13,7: ” Kærligheden holder altid fast. Den er fuld af tillid, forventning og udholdenhed.”

En af de festtyper, som sommeren er kendt for at lægge sæson til, er kærlighedens fest -— brylluppet. Forventningens glæde mellem to forlovede er normalt ikke til at overse. De planlægger i længsel efter den store dag og et helt liv sammen, og i forberedelserne er kærligheden ofte blevet testet netop på udholdenhed, tillid og forventningen.

Som gæst ved en bryllupsfest kan forelskelsen smitte, og så kan den jo også highlighte den forventningens glæde, som er passé i vores eget ægteskab. Den kan highlighte den forelskelse, som er dødt ud og blevet erstattet af ligegyldighed og kølighed, afstandstagen og skuffelser.

Forventningens faser 

I starten glæder vi os til at indgå ægteskab og finde ud af hvad der mon gemmer sig på den anden side? Det er dog ikke unaturligt at hverdagens trommerum og et par slag i livet, hvad end det er et dødsfald i nærmeste familie, en fyring, en diagnose eller skiftende prioriteringer, ændrer på det smil over tanken om fremtiden sammen, som vi bar til at starte med. Fortiden kan også have sine fangekamre, der lægger en dæmper på forventningen til fremtiden.

Jeg er blevet positivt overrasket i mit parforhold. På mange og uventede måder. Jeg er også blevet skuffet i mit parforhold. Mest over mig selv, meget over min mand og generelt over det trivielle i livet. At parforholdet kræver pleje. At det logistiske i livet fylder så meget at romantikken så let kvæles. Om kampen for at prioritere dét, som var så naturligt at gøre i starten.

Måske havde du forventet jeres kommunikation, sexliv eller økonomi var anderledes end områderne er lige nu. Måske havde du forventet at din kone eller mand enten ville forblive den samme eller ændre sine mønstre. Måske havde du forventet du selv ville være en bedre kone eller mand.

Skuffelser er svære at sluge. De kræver tit kampe med Gud og med hinanden. De kræver et ”giv slip” på, hvad vi havde forestillet os, et dybt suk og tid til at sørge over hvad er, og hvad vi oplever der mangler. Dér bliver forventningen til fremtiden sårbar.

Fokus i forventningen

Men hvorfor er det overhovedet vigtigt fortsat at være i forventning til hvordan vores ægteskab kan udvikle sig?

Det korte svar er at Gud altid arbejder på at forny, forsone og fremme vores fællesskab med hinanden. Hans kærlighed og ressourcer er uudtømmelige, og derfor vil det være forkert at slå sig til tåls med hvor vi befinder os nu i vores ægteskab. Vi kan være tilfredse med vores ægteskab uden at det betyder vi bliver tilbagelænede i vores attitude! Bibelen taler om at vi fik et fantastisk håb, da vi kom til tro: ”Man behøver jo ikke at håbe på det, man ser foran sig.  Men når vi håber på det, vi endnu ikke har set, så gør vi det med udholdenhed og stor forventning” (Rom 8,25).

Når vi holder fast i den oprindelige drøm, det oprindelige håb, den oprindelige vision for vores tosomhed og kærlighed, nøjagtigt som brudeparret så tydeligt ser deres fremtid for deres indre øje, så bliver vores hverdagsliv lettere fokuseret. Ikke kun på to-do-listen, men også på to-be-listen i forhold til vores ægtefælle.

Hvad skal vi så se frem mod? 

Jeg tror vi alle kan have forskellige, personlige svar på hvad vores vision for vores ægteskab er.

Overordnet set er vores ægteskaber skabt til at vise den kærlighed som Jesus viste menigheden:

Han ofrede sit eget liv for menighedens skyld! Ligesom en brud beredes til at møde sin brudgom ved at gennemgå et rensende bad, gøre sig smuk og indvi sig til at leve i troskab og renhed sammen med sin mand, sådan er menigheden blevet beredt til at blive Kristi brud. Han gav den et rensende bad ved Guds ord for at kunne føre den til sig selv som en skøn brud, der er parat til at leve i troskab og renhed sammen med ham (Ef. 5:25-26). 

Èn af de største årsager jeg havde til at blive gift med min mand var, udover at jeg ikke kunne undvære ham, at jeg vidste hvor god en chance der var for at få renset ud i attituder, meninger og andre hårde kanter. At jeg kunne holdes ansvarlig over for en anden, hele tiden. Jeg ville have gode muligheder for at blive mere ligesom Jesus. I hvert fald de gange jeg lader mine trigger-punkter lede til erkendelse, bekendelse og omvendelse.

Ligesom en voksende forståelse af Jesus og Guds natur (Se mere i 2 Peter 1,5) må være vores fokus i livet generelt, er det også den voksende forståelse af Jesus og Guds natur, der bedrer vores ægteskaber. Det fjerner presset fra at den anden skal være ”Gud” for os, når vi glæder os i Gud først og fremmest.

Forventningen om frelse 

Den gode nyhed er, at selvom vi måtte være blevet sløve og faldet væk fra vores første kærlighed, til Jesus og til hinanden, så er Guds løfter til os urokkelige.

Hans løfter om frelse gælder her og nu i vores ægteskab.

Da profeten Esajas blev angrebet fra hver side, proklamerede han: ”Jeg har forventning til, at Herren griber ind- jeg sætter al min lid til ham” (Es. 8,17). Må I proklamere det samme, selv når angreb fra alle sider omgiver jeres fælles ståsted og drømme.

Vi kan også opleve den gentagne redning fra vores syndige natur i takt med at Jesus helliggør vores karakter og hjælper os til at respondere med udholdenhed:

Udholdenheden giver os karakterstyrke, og karakterstyrken giver os en stærk forventning om at få del i Guds herlighed engang. Og vi bliver ikke skuffet i vores forventning, for Gud har givet os Helligåndens kraft og fyldt vores hjerter med sin kærlighed (Rom 5,5).

Afslutningsvis beder jeg for dit ægteskab. Jeg beder for at I må se på ny, hvor afgørende jeres unikke eksempel på et ægteskab er i den tid vi lever i. Eksemplet er kraftfuldt i jeres omgangskreds, på et lokalt plan og på et bredere samfundsplan. Mennesker er desperate for at se mennesker, der er vedholdende og formår at forsone og tilgive og være ét — ikke fordi de er ens, men fordi de rummer hinanden og Guds nåde bærer dem. Som kommer sejrende ud af kampe, fordi de hviler i Jesu sejr, beskyttelse og smil over deres ægteskab.

Det kræver mod at leve i forventning til en fantastisk fremtid, når vi har prøvet at blive slemt skuffet over hinanden. Men gennem Jesus’ kærlighed kan vi kende og vise den kærlighed til hinanden, der altid holder fast. Den kærlighed, som er fuld af tillid, forventning og udholdenhed (1 Kor 13,7).

Guds kærlighed tåler alt, tror alt, håber alt og udholder alt. (1 Kor 13,7). Må vores liv, inklusiv vores ægteskaber, afspejle mere af det!

by Sandra Hultén